Hvem giftede sig med Hendrik VIII van Engeland?

Hendrik VIII (Engels: Henry VIII) (Greenwich, 28 juni 1491 – Westminster bij Londen, 28 januari 1547) was van 1509 tot 1547 koning van Engeland, heer van Ierland en later ook koning van Ierland. Hij stamde uit het Huis Tudor en was een zoon van Hendrik VII en Elizabeth van York.

Hendrik VIII staat bekend als het stereotype van de zelfbewuste renaissance-vorst. Hij was intelligent en geïnteresseerd in kunst en wetenschap. Hij werd echter ook beschouwd als liefdeloos, egoïstisch en wreed. Tegenstrevers, echtgenotes of dienaren die hem niet aanstonden, ruimde hij meedogenloos uit de weg. Hendrik was berucht vanwege zijn huwelijksperikelen; hij heeft zes echtgenotes gehad, van wie hij er twee liet onthoofden.

Tijdens zijn bewind werden Engeland en Wales wettelijk verenigd in één koninkrijk, meer dan twee eeuwen na de verovering van Wales door Engeland. Een nog belangrijker ontwikkeling was de afscheiding van de Anglicaanse Kerk van de Kerk van Rome, vanwege een conflict met de paus over de ontbinding van zijn eerste huwelijk. Hiermee werkte hij onbedoeld de protestantse Reformatie in de hand. Hij liet zich in 1511 door paus Julius II betrekken in de Oorlog van de Liga van Kamerijk tegen Frankrijk, waarbij hij in de rug werd aangevallen door Frankrijks bondgenoot Schotland. Hij en vooral zijn echtgenote Catharina van Aragon - die de in Frankrijk vechtende Hendrik "waarnam" - wisten Schotland in 1513 echter een zware nederlaag toe te brengen in de Slag bij Flodden Field. In Frankrijk boekte hij enkele militaire successen, zoals in de Slag bij Guinegate. In 1516 stichtte Hendrik VIII de Britse postdienst Royal Mail en benoemde hij Brian Tuke als Master of the Posts (postmeester).

Katharina af Aragon (også Katharina af Aragonien, spansk Catalina de Aragón y Castilla eller Catalina de Trastámara y Trastámara, engelsk Catherine of Aragon) (født 16. december 1485, død 7. januar 1536) var den engelske konge Henrik 8. af Englands første hustru. Hun var dronning fra 1509, til kongen i 1533 lod ægteskabet annullere. Kong Henrik gik på grund af denne annullering mod paven og den Romerskkatolske kirke og gjorde sig selv til overhoved i den nye engelske kirke.

Hun blev døbt Catalina. Hun underskrev sig Catherine og Katharina. Det var sjældent i det 16. århundrede, at navne blev stavet ens, og hun underskrev sig på forskellige måder. Et brev fra hendes første forlovede, prins Arthur af Wales, er adresseret til prinsesse Katerine. Hendes datter Maria kaldte hende Kateryn i breve.

Hun er beskrevet som en venlig og mild kvinde. William Shakespeare skrev at hun var: "Dronningen over alle jordiske dronninger", og selv hendes største fjende, Thomas Cromwell, sagde om hende efter sejren ved Flodden, som hun havde stor andel i: "Hvis det ikke havde været for hendes køn, ville hun kunne have besejret alle heltene i historien". Katharina var katolik og medlem af den spanske Franciskanerorden. Hun var pertentlig i sin religion med talrige messer, bønner, bekendelser og bod, hvilket hun anså for nødvendigt for at kunne udføre sine pligter.

Hun var fortaler for, at kvinder havde ret til en uddannelse, og den kontroversielle bog The Education of Christian Women af Juan Luis Vives blev dediceret til hende. Hun var en stor beundrer af renæssancehumanisme og personlig ven med Erasmus af Rotterdam og Thomas More.

Anne Boleyn (født ca. 1501, død 19. maj 1536) var 1533-36 dronning af England, efter at Henrik 8. af England fik sit ægteskab med Katharina af Aragonien annulleret. Hun var datter af Thomas Boleyn, senere jarl af Wiltshire og Ormond, og hans hustru Elizabeth Boleyn og søster til Mary Boleyn og George Boleyn.

Kong Henriks ønske om at bryde ud af sit første ægteskab for at gifte sig med Anne, førte til hans brud med den romerskkatolske kirke og grundlæggelsen af den engelske kirke med ham selv som overhoved.

Anne Boleyn blev kronet som dronning af England den 1. juni 1533 og fødte i september samme år den senere dronning Elizabeth 1. af England. På baggrund af anklager om ægteskabsbrud, blodskam og højforræderi blev hun dømt til døden og henrettet i Tower of London.

For alternative betydninger, se Jane Seymour (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jane Seymour)

Jane Seymour (født i ca. 1508 – død den 24. oktober 1537) var Henrik 8. af Englands 3. hustru. De blev gift den 30. maj 1536, kun 11 dage efter at Henrik 8. forrige hustru, Anne Boleyn, var blevet henrettet. Hun sørgede for at genforene Henrik 8. med dennes forviste datter, den senere Maria 1. af England og fødte i oktober 1537 den senere Edvard 6. af England, men døde selv 12 dage senere. Hun var den eneste af Henriks 6 hustruer, der fik en dronnings begravelse, og hun ligger ved siden af ham i St. George's Chapel, Windsor.

Anna af Kleve (født i 1515 – død den 16. juli 1557) var den fjerde af Henrik 8. af Englands koner.

Efter Jane Seymours død blev Henrik 8. ramt af depression, men kort efter hendes død begyndte Thomas Cromwell planlægningen af et nyt ægteskab. Cromwell søgte en stærk allieret ved at få kongen til at indgå et politisk ægteskab. Han sendte derfor breve til de engelske ambassadører i hele Europa for at finde en passede hustru til Henrik 8..

Da Henrik 8. havde haft tre koner, var det et svært arbejde. Han lod sin hofmaler, Hans Holbein, male flere af de mulige kvinder så han kunne vælge, hvem han syntes var smukkest, og hvem der tiltalte ham mest. Hans favorit var Christine af Danmark, der var barnebarn af kejser Karl 5., men kejseren var imod ægteskabet, for en forbindelse med Frankrigs ærkefjende England kunne skade kejserens forhold til Frankrig. Christine var heller ikke meget for ægteskabet og skulle have sagt, at hun kun ville have indgået ægteskab med ham, hvis hun havde haft to hoveder .

Til sidst fandt Cromwell frem til Hertug Wilhelm 5. af Kleve. Wilhelm var bror til Anna og Sibylle af Kleve, der var gift med kurfyrsten Johann Friedrich 1. af Sachsen og med stor indflydelse i hele Nordtyskland.

Hans Holbein malede også portrætter af Wilhelms to ugifte søstre Anna af Kleve og Amalie af Kleve, og Henrik valgte Anna, da han bedst kunne lide Holbeins portræt af hende. De engelske udsendinge havde fortalt Henrik, hvor smuk Anna var, og dette overbeviste ham. Den 6. oktober 1539 blev en ægteskabskontrakt indgået.

I januar 1540 giftede kongen sig mod sin vilje med Anne af Kleve, og efter blot seks måneder ægteskab blev ægteskabet annulleret, og Anna fik titlen "Kongens søster".

Catherine Howard (født ca. 1521 – død den 13. februar 1542) var den femte af Henrik 8. af Englands hustruer og han kaldte hende ”sin rose uden torne”. Catherine Howard var kusine til Henriks anden hustru Anne Boleyn og i februar 1542 blev hun henrettet, ligesom Anne, for utroskab på Tower of London.

Catherine Parr (c. July or August 1512 – 5 September 1548) was Queen of England and Ireland as the last of the six wives of King Henry VIII from their marriage on 12 July 1543 until Henry's death on 28 January 1547. Catherine was the final queen consort of the House of Tudor, and outlived Henry by a year and eight months. With four husbands, she is the most-married English queen consort. She was the first woman in England to publish in print an original work under her own name in the English language.

Catherine enjoyed a close relationship with Henry's three children, Mary, Elizabeth and Edward. She was personally involved in the education of Elizabeth and Edward. She was influential in Henry's passing of the Third Succession Act in 1543 that restored his daughters Mary and Elizabeth to the line of succession to the throne. Catherine was appointed regent from July to September 1544 while Henry was on a military campaign in France; in the event that he lost his life, she was to rule as regent until Edward came of age. However, he did not give her any function in government in his will.

On account of her Protestant sympathies, she provoked the enmity of anti-Protestant officials, who sought to turn the King against her; a warrant for her arrest was drawn up, probably in the spring of 1546. However, she and the king soon reconciled.

On 25 April 1544, Catherine published her first book, Psalms or Prayers, anonymously. Her book Prayers or Meditations became the first original book published by an English queen under her own name on 2 June 1545. She published a third book, The Lamentation of a Sinner, on 5 November 1547, nine months after the death of King Henry VIII.

After Henry's death on 28 January 1547, Catherine was allowed as queen dowager to keep the queen's jewels and dresses. She assumed the role of guardian to her stepdaughter Elizabeth, and took Henry's great-niece Lady Jane Grey into her household. About six months after Henry's death, she married her fourth and final husband, Thomas Seymour, 1st Baron Seymour of Sudeley. As brother of Jane Seymour, Henry's third wife, Seymour was uncle to Henry's son and successor Edward VI, and the younger brother of Lord Protector of England Edward Seymour, 1st Duke of Somerset. Catherine's fourth and final marriage was short-lived, as she died on 5 September 1548 due to complications of childbirth. Her funeral, held on 7 September 1548, was the first Protestant funeral in England, Scotland or Ireland to be held in English.