Hvem giftede sig med Margrete 1.?

Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28. oktober 1412 i Flensborg) var regent af Danmark (1375-1412) og dronning af Norge (1363-1380) og af Sverige (1363-1364) i sit ægteskab med Haakon 6. af Norge, men regerede senere kongerigerne i sin egen ret og tituleres i dag som dronning af Danmark, Norge og Sverige, i alle tre kongeriger; dog har der igennem tiden hersket tvetydige opfattelser af hendes specifikke titler.

Margrete etablerede igennem ambitiøse politiske bestræbelser Kalmarunionen, der dækkede over Skandinavien såvel som Norden i over et århundrede.

Margrete var kendt som en vis, energisk og kapabel leder, der fik tilnavnet "Semiramis over Norden", eller "kvindelig konge". Selvom det sidste var et spottende øgenavn opfundet af hendes rival Albrecht af Mecklenburg, så blev det bredt anvendt til at beskrive hendes evner.

Hun var den yngste datter af Valdemar Atterdag og blev født på Søborg Slot. Hun var en praktisk og tålmodig administrator og diplomat, omend hun havde høje forventninger og en stærk vilje, som havde til hensigt at forene Skandinavien under den samme krone for at kunne modstå og bekæmpe Hanseforbundet. Hun efterlod sig ingen biologiske arvinger, idet hendes eneste søn døde ung. Nogle historikere mener dog, at hun havde en uægte datter med Abraham Brodersson. Margrete blev efterfulgt en række mindre kompetente monarker på trods af hendes forsøg på at uddanne sin arving, Erik af Pommern, og hans brud, Philippa af England. Særligt Philippa var en dygtig elev, som dog døde i en ung alder. Det endte med, at den union, som Margrete havde kæmpet så hårdt for, efter fem unionskonger gik i opløsning.

Nogle historikere har kritiseret Margrete for at favorisere Danmark og være for autokratisk, selvom hun generelt er højt anset i Norge og respekteret i Danmark og Sverige. Hun blev beskrevet i et negativt lys af samtidige religiøse krøniker, da hun ikke var bange for at undertrykke kirken for at styrke kronens magt.

I Danmark er hun kendt som Margrete 1. for at adskille hende fra Margrethe 2., som valgte at tage navnet Margrethe 2. for at anerkende sin forgænger.

Haakon VI & II (Suécia, agosto de 1340 – Noruega, 11 de setembro de 1380) foi rei da Noruega como Håkon VI Magnusson (de 1355 até sua morte em 1380) e rei da Suécia como Håkan Magnusson (de 1362 até ser deposto em 1364).
Era filho do rei Magno IV da Suécia & VII da Noruega (Magnus Eriksson) com sua esposa Branca de Namur. Casou em 1363 com a futura rainha Margarida I da Dinamarca, filha do rei Valdemar IV da Dinamarca, com quem teve um filho: Olavo II da Dinamarca & IV da Noruega. A subida de Olavo, em 1376, para rei da Dinamarca abriu caminho para a união entre a Noruega e a Dinamarca, durante 400 anos.

Håkon foi criado na Noruega, e foi designado como futuro rei do país em 1343. Em 1355 ascendeu ao trono. O seu envolvimento político e militar na Suécia e na Dinamarca enfraqueceu a sua autoridade na Noruega. Governou até morrer em 1380. Está sepultado na Igreja de Santa Maria, em Oslo.

Håkan foi eleito rei da Suécia em 1362, depois de ter aprisionado o seu pai Magnus Eriksson em 1361 na cidade de Kalmar. Após uma rápida reconciliação, pai e filho reinaram juntos, até que, em 1364, um grupo de grandes senhores (stormän) se revoltou contra os dois, e instalou Albrekt de Mecklenburgo como novo rei da Suécia.