Hvem giftede sig med Gottschalk (Obotrite prince)?

Gottschalk, sometimes rendered as Godescalc (Latin: Godescalcus; died 7 June 1066), was a prince of the Obotrite confederacy from 1043 to 1066. He established a Polabian Slavic kingdom on the Elbe (in the area of present-day northeastern Germany) in the mid-11th century. His object in life seems to have been to collect the scattered tribes of the Slavs into one kingdom, and to make that kingdom Christian.

"A pious and god-fearing man", Gottschalk effected the Christianisation of the Slavic tribes of the Elbe. He organised missions of German priests and founded monasteries at Oldenburg, Mecklenburg, Ratzeburg, Lübeck, and Lenzen, erecting the first three into dioceses. He himself often accompanied the missionaries on their work and augmented their message with his own explanations and instructions. In all this, he was supported by the efforts of Adalbert, Archbishop of Hamburg. However, the Obotrite nobility and peasantry largely remained pagan.

Sigrid Svendsdatter (død efter 1066) var en frilledatter af Svend Estridsen.

Gift med den vendiske fyrste Godskalk (Gottskalk) (død 1066), der var søn af obotritterfyrsten Prinbinjew og en dansk mor.

Vores kendskab til Sigrid indskrænker sig til hendes ægteskab med Godskalk, som omkring 1029 trådte i Knud den Stores tjeneste og senere blev hjulpet af Svend Estridsen til at genvinde sin fars herredømme i Venden. Sandsynligvis har han ved denne lejlighed giftet sig med Sigrid.

Godskalk forkyndte kristendommen for sit hedenske folk og prøvede at omvende dem, og i det store hedenske oprør i sommeren 1066 blev han myrdet. Hans enke blev mishandlet og flygtede med deres søn Henrik til Danmark. Senere giftede hun sig vistnok med markgreve Udo 3. af Stade.

Hendes senere skæbne kendes ikke, men sønnen Henrik rejste omkring år 1100 krav på sin mødrenearv i Danmark. Hans morbror, kong Niels, ville ikke udbetale den, og Henrik foretog derfor stadige angreb på sydgrænsen ved Ejderen. Til sidst nedkæmpede han kong Niels og den danske hær i slaget ved Ljutka. Stridighederne blev først bragt til ende ved Knud Lavards indgriben, da Knud sørgede for, at Henrik blev tilkendt sine danske godser. De to fætre opretholdt derefter venskabet.