Hvem giftede sig med Beatriz de Portugal (reina)?

Beatriz de Portugal (Coímbra, febrero de 1373​-Toro, c. 1420)​ fue hija del rey Fernando I de Portugal y de su esposa Leonor Téllez de Meneses.

Durante sus primeros años de vida, Beatriz fue un peón en la cambiante política de alianzas de su padre el rey Fernando I de Portugal, y se le fueron negociando sucesivos matrimonios. Por su matrimonio con el rey Juan I de Castilla, Beatriz se convirtió en reina consorte de Castilla, y a la muerte de su padre, su madre asumió la regencia en nombre de Beatriz, la cual fue proclamada reina. La oposición a la regencia, el temor de un dominio castellano y de la pérdida de la independencia portuguesa, produjeron una rebelión popular y una guerra civil​ en la que se enfrentaron por un lado, el maestre de Avís, hermano ilegítimo de Fernando y proclamado regente y defensor del reino, y por otro, el rey Juan I de Castilla, marido de Beatriz, que había tomado el título de rey de Portugal por derecho de su esposa, había invadido el reino y había obtenido el traspaso del gobierno de la regencia de Leonor. Finalmente, el maestre de Avís fue proclamado rey de Portugal, y Juan I de Castilla fue definitivamente derrotado en Aljubarrota.

Desde entonces la reina Beatriz se ocupó y preocupó del mantenimiento de los exiliados portugueses en Castilla fieles a su causa dinástica al trono portugués, y tras la muerte de su marido pasó a un segundo plano en la corte castellana. Pero la causa dinástica que encarnaba aún siguió vigente y dificultando la normalización de las relaciones entre Castilla y Portugal. Desde la segunda década del siglo XV su rastro documental va difuminándose hasta desaparecer hacia 1420.

Edward af Norwich, 2. hertug af York og 1. hertug af Aumale (født 1373, død 25. oktober 1415), var et medlem af den engelske kongelige familie, som døde i slaget ved Agincourt.

Edward var søn af Edmund af Langley, 1. hertug af York og dennes første hustru Isabella 1. af Kastilien. Hans bedsteforældre på faderens side var Edward 3. af England og Filippa af Hainaut. Hans bedsteforældre på moderens side af kong Peter den Grusomme af Kastilien og Maria de Padilla.

Det antages, at Edward blev født i Norwich. Han stod sin fætter kong Richard 2. nær. Denne skabte jarldømmet Rutland for ham i 1390 og gjorde ham derefter til hertug af Aumale i 1397. Tilknytningen til Richard 2. gjorde, at han mistede kongelig gunst, efter at kong Henrik 4. overtog tronen, og Edward blev fordrevet fra sit hertugdømme. I 1400 deltog han i en konspiration mod Henrik 4., men endte med at forråde de andre implicerede til kongen. I 1402 efterfulgte han sin far som hertug af York, og han giftede sig med en enke, Philippa de Mohun, men der kom ingen børn i dette ægteskab.

Edward skrev The Master of Game, en oversættelse af den mest kendte afhandling om jagt i middelalderen, franske Livre de chasse af Gaston Phoebus, grev de Foix, og han skrev fem kapitler på egen hånd.

Edward tog del i kong Henrik 5.'s krig mod Frankrig og døde i slaget ved Agincourt, et smerteligt tab for England.

Ved hans død gik hans hertugdømme ikke øjeblikkeligt til hans nevø, Richard Plantagenet, da dennes far, Richard af Conisburgh, 3. jarl af Cambridge, var blevet holdt fast på anklagen om forræderi, men den yngre Richard fik til slut hertugdømmet.

Som hertug af Aumerle var Edward en betydelig figur i William Shakespeares skuespil Richard 2., og han er også en mindre figur i stykket Kong Henrik 4.. Selv om hans død bliver afbildet af Shakespeare og hans regissører som en heroisk handling, var det faktisk mere en ulykke. Han var ikke i stand til stå oprejst, da han faldt af hesten under slaget og døde hurtigt af kvælning under et hav af andre mænd og heste.

Johann I. (spanisch Juan I de Castilla; * 24. August 1358 in Épila, Saragossa; † 9. Oktober 1390 in Alcalá de Henares) war von 1379 bis 1390 König von Kastilien und León.