Hvem giftede sig med Augusta af Sachsen-Weimar-Eisenach?

Augusta Marie Luise Katharina af Sachsen-Weimar-Eisenach (30. september 1811 - 7. januar 1890) var dronning af Preussen og den første kejserinde af Tyskland som hustru til Wilhelm 1. af Tyskland.

Augusta var næstældste datter af storhertug Karl Frederik af Sachsen-Weimar-Eisenach og Maria Pavlovna af Rusland. Hun fik en ganske grundig uddannelse også i tegning og musik.

Hun mødte allerede som 14-årig sin kommende mand, Wilhelm. Han fandt, at hun havde en strålende personlighed, men var mindre attraktiv end hendes storesøster, som Wilhelms yngre bror var blevet gift med. Samtidigt var Wilhelm forelsket i den polske prinsesse Elisa Radziwill, men hendes families adelstitel var købt, så hun kunne ikke blive hustru til en prins, der kunne forventes at overtage den preussiske trone. Wilhelm vendte sig så mod Augusta, som han ægtede i 1829 uden egentlig at være forelsket i hende. Augusta var til gengæld meget forelsket i Wilhelm og håbede, at han kunne komme til at elske hende.

Augusta levede op til forventningerne, idet hun fødte Wilhelm en søn, den senere Wilhelm 2. af Tyskland, i 1831 og en datter, Louise. Efter Martsrevolutionen, hvor prins Wilhelm stod bag voldsomme blodsudgydelser, måtte han flygte til London, mens Augusta og børnene trak sig tilbage til Potsdam. Da Wilhelm året efter vendte hjem, blev han udnævnt til generalguvernør over Rhinprovinsen, og han blev forenet med hustru og børn i Koblenz. Her trivedes Augusta, der var mere liberalt indstillet end sin mand og håbede på at få ham til at bevæge sig i samme retning.

Da Wilhelm i 1858 overtog den preussiske trone, flyttede familien til Berlin, hvor Wilhelm i første omgang udnævnte nogle liberale ministre, men snart efter også Otto von Bismarck, som Augusta ikke kunne døje – hvilket var gensidigt. Efterhånden blev Augusta og Wilhelm mere og mere fremmede for hinanden, og Augusta lagde ikke skjul på sin misfornøjelse med den militante og aggressive politik, som Bismarck stod for. Da Wilhelm i 1871 blev tysk kejser, blev hun automatisk kejserinde, hvilket hun så som et personligt nederlag.

I sine sidste år forsonede Augusta sig i et vist omfang med Bismarck, idet hun fandt, at han ville være en vigtig støtte for hendes elskede sønnesøn, Wilhelm. Denne brød sig dog ikke om Bismarck, men fyrede ham kort efter sin tiltrædelse som kejser. Ligeledes forsonede Augusta sig med sin mand på hans 90 års fødselsdag, kort inden hans død.

Augusta led af gigt i mange år og var i 1881 kommet alvorligt til skade efter et fald, så hun brugte krykker eller kørestol resten af livet. Hun nåede at se sin søn, Frederik, overtage den tyske trone i 1888, men også at se ham dø af strubekræft samme år. Derfor oplevede hun også at se sønnesønnen Wilhelm overtage tronen, inden hun selv døde i begyndelsen af 1890.

Wilhelm I (William I;William Frederick Louis; German: Wilhelm Friedrich Ludwig; 22 March 1797 – 9 March 1888) was King of Prussia from 1861 and German Emperor from 1871 until his death in 1888. A member of the House of Hohenzollern, he was the first head of state of a united Germany. He was regent of Prussia from 1858 to 1861 for his elder brother, King Frederick William IV. During the reign of his grandson Wilhelm II, he was known as Emperor Wilhelm the Great (German: Kaiser Wilhelm der Große).

The second son of Prince Frederick William and Louise of Mecklenburg-Strelitz, Wilhelm was not expected to ascend to the throne. His grandfather, King Frederick William II died the year he was born, and his father was crowned Frederick William III. Wilhelm fought with distinction during the War of the Sixth Coalition, and afterwards became a prominent figure within the Prussian Army. In 1840, his childless elder brother became King of Prussia, making him heir presumptive. Wilhelm played a major role in crushing the Revolutions of 1848 in Germany, although he was briefly forced into exile in England. Frederick William IV suffered a stroke in 1857 and was left incapacitated, and Wilhelm was formally named Prince Regent a year later. In 1861, Wilhelm ascended to the Prussian throne on his elder brother's death.

Upon ascension, Wilhelm immediately came into conflict with the liberal Landtag over his proposed military budget. In response, he appointed Otto von Bismarck to the post of Minister President in order to force through his proposals, beginning a partnership that would last for the rest of his life. On the foreign front, Wilhelm oversaw Prussian victories in the Second Schleswig War and the Austro-Prussian War, establishing Prussia as the leading German power. In 1871, through Bismarck's maneuvers, the unification of Germany was achieved following the Franco-Prussian War. The German Empire was proclaimed and Wilhelm was granted the title of German Emperor. Even though he had considerable power as Kaiser, Wilhelm largely left the affairs of governance to Bismarck. Later in life he was the target of multiple failed assassination attempts, which enabled Bismarck to push through the Anti-Socialist Laws. In 1888, which came to be known as the Year of the Three Emperors, Wilhelm died at the age of 90 after a short illness and was succeeded by his son Frederick. Frederick, already suffering from cancer, died 99 days later and the throne passed to Wilhelm II.