Hvem giftede sig med Æthelred af Wessex?

Kong Æthelred af Wessex (oldengelsk: Æþelræd, undertiden gengivet som Æthelred, "Ædle råd") (ca. 847 – 871) var konge af Wessex og Kent fra 865 til 871. Han var den fjerde søn af Kong Æthelwulf af Wessex. Han efterfulgte sin bror, Æthelberht (Ethelbert), som konge af Wessex og Kent i 865. Han var gift med Wulfrida, som han fik to sønner med, Æthelwold og Æthelhelm.

Æthelred var ikke i stand til at forhindre de forøgede danske vikingeangreb på England. Den 4. januar 871 i slaget ved Reading led Æthelreds hær et stort nederlag. Selvom Æethelred var i stand til at reorganisere hæren i tide efter nederlaget og vinde det efterfølgende slag ved Ashdown, led han kort efter nederlag 22. januar 871 i Slaget ved Basing, og han blev selv dræbt i slaget ved Merton 23. april 871.

Æthelred er begravet på Wimborne i Dorset. Efter hans død blev han af folket betragtet som en helgen, men han er aldrig blevet kanoniseret.

Han blev efterfulgt som konge af sin yngre bror, Alfred den Store.

Wulfthryth (fl. 868) was a queen of Wessex, the wife of King Æthelred I.

Little is known of Wulfthryth. She witnessed a charter of 868, in which she has the title of regina ("queen"). The charter appears in the Codex Wintoniensis, but Wulfthryth is otherwise unrecorded in primary sources. Stephanie Hollis notes that 868 was the year of Alfred the Great's marriage to a Mercian and that "Wulfthryth's name looks Mercian".

Wulfthryth had two sons, Æthelhelm (c. 865 – c. 890) and Æthelwold (died 902), who were too young to succeed their father when he died in 871, and Alfred became king. Æthelwold unsuccessfully led Æthelwold's Revolt, disputing the throne with his cousin Edward the Elder after Alfred's death in 899.