Hvem giftede sig med Bridget Haraldsdotter?

Bridget Haraldsdotter, also Brigida (Swedish: Birgitta Haraldsdotter) (c. 1131 – c. 1208) was Queen of Sweden as the spouse of King Magnus Henriksen.

Brigida Haraldsdotter was the illegitimate daughter of King Harald IV of Norway. Her mother is unknown, but she was possibly Tora Guttormsdotter, long-term lover of her father and the mother of King Sigurd II of Norway. Her Irish first name was the same as that of her father's Irish mother, Brigida O'Brien (d. 1138). According to legend, she was first married to King Inge the Younger, but this is not considered possible; likely, her first marriage was to the Swedish jarl Karl Sunesson. She was married to Magnus Henriksen, son of her stepmother Ingrid Ragnvaldsdotter and Ingrid's first husband, Henrik Skadelår. Her spouse claimed the Swedish throne through his mother in 1160–61. After his death in 1161, she remarried the Swedish jarl Birger Brosa of the Bjälbo family. The daughter she had during her marriage to Brosa, Ingegerd Birgersdotter, was to become Queen of Sweden in 1200 as the wife of Sverker the Younger.

In 1174, the Norwegian throne claimant Øystein Møyla, who claimed to be her nephew, asked for the support of her and her husband, which they also granted. In 1176, the Norwegian throne claimant Sverre of Norway did the very same thing. He was turned away at first, but in 1177, they advised the Birkebeiner to acknowledge Sverre as their King and gave him the support of them and of the Swedish King. Bridget's son Filippus would also join Sverre's service. Brosa died in 1202. In 1205, a conflict broke out between her daughter Queen Ingegerd and the Bjälbo family.

The dates of her birth and death are not known, though her daughter's birth year is set at c. 1180. The dates c. 1131–1208 have been suggested. After the death of her second spouse in 1202, she retired to the Riseberga Nunnery in Närke, where she died and was buried.

Magnus Henriksson eller Magnus Henriksøn, tidligst nævnt i kilderne 1148, død 1161, var en dansk adelsmand og konge i Sverige i knap et år, 1160-1161.

Magnus var søn af den danske prins Henrik Skadelår og svenske Ingrid Ragnvaldsdatter, som tilhørte Stenkilsslægten. Magnus blev den sidste fra Stenkilsslægten på den svenske trone, men han blev også af eftertiden betragtet som en tronraner.

Magnus var gift med sin stedsøster Brigida Haraldsdatter, en frilledatter af den norske kong Harald Gille, som også var Magnus' stedfar. Brigidas mor kan have været Tora Gudmundsdatter, der var mor til kong Sigurd Mund.

Ægteskabet med Magnus Henriksson var Brigidas andet. Ifølge Morkinskinna og Heimskringla var hun først gift med Inge Halstensson (Inge den yngre); men det er kronologisk umuligt, idet Inge senest døde omkring 1130, og Brigida var ung nok til at få syv børn efter 1161. Derimod kan det muligvis være korrekt, at hun havde været gift med den svenske jarl Karl Sunesson, der blev bekæmpet af hendes halvbror Inge Krogrygs tilhængere. Efter Magnus Henrikssons død blev hun gift med den mægtige Birger jarl. De fik fire sønner og tre døtre, og deres datter Ingegjerd blev senere gift med den svenske konge Sverker 2. I 1174 opsøgte den norske tronkræver, birkebeineren Øystein Møyla, Birger jarl og Brigida i Östergötland, fordi han som påstået søn af Harald Gilles søn, kong Øystein Haraldsson, regnede Brigida som sin faster. Dertil var hans far Øystein en lokal helgen i Sverige under navnet "Sankt Östen konung". Øystein Møyla fik da også nogle mænd og en pæn sum penge af Birger jarl for at tage kampen op mod kong Magnus Erlingsson i Norge. Brigida er gravlagt i Riseberga Kloster.

Magnus Henriksson er en af dem, som betragtes som ansvarlig for mordet på kong Erik den Hellige, og muligvis også mordet på Sverker 1. Hvis det var tilfældet, var det en bevidst handling for selv at tage tronen.

Han blev selv dræbt i slaget ved Örebro i 1161 af den rivaliserende konge Karl Sverkerssons mænd, og Karl Sverkersson overtog da selv tronen.

Magnus blev gravlagt i Vreta kloster.

Birger Brosa eller Birger af Bjälbo (død 9. januar 1202 på Visingsö) var jarl af Sverige i 1174-1202 og en af Sveriges største statsmænd .

Birger Brosa var søn af Bengt Snivil, og han giftede sig før 1170 med Birgitta Haraldsdatter, datter af kong Harald Gille af Norge. Birgitta havde tidligere været gift med Magnus Henriksson, som havde regeret i Uppsala i 1160-1161. Birger Brosa bar en lilje i sit våben. Tilnavnet Brosa betyder, ifølge islandske kilder fra 1300-tallet, den smilende.

Han var sin tids mægtigste mand i Östergötland og ejede foruden Bjälboslægtens hovedgård også gårde i Östergötland, Närke og Värmland. Det er også sandsynligt, at han havde gårde i Sörmland, havde patronatsret til Sankt Eskils kirke i Sörmland og var også en stor velgører for Riseberga kloster, hvor Birgitta tilbragte sine tre sidste år, efter at Birger døde.

Han synes at have været en særdeles stærk og stabil lederskikkelse, som det med store politiske evner lykkedes at holde fred i en lang periode i Sverige. Karakteristisk nok udbrød der store og blodige magktkampe næsten umiddelbart efter, at han døde.

Karl Sunesson (floruit 1137) est dans la décennie 1130, Jarl de Götaland en Suède.

Inge II., Inge der Jüngere, war ein Sohn von Halsten und etwa von 1110 bis in die 1120er Jahre König von Schweden. Etwa von 1110 bis um 1118 soll er zusammen mit seinem Bruder Philipp regiert haben.

Inge der Jüngere war möglicherweise mit der Heiligen Ragnhild von Södertälje verheiratet, doch diese Information gibt es auch zu seinem Onkel Inge I. Wahrscheinlicher ist, dass er mit Ulvhild Håkonsdatter, der Tochter des norwegischen Stammesoberhauptes Håkon Finnson, vermählt war. Ulvhild war laut verschiedenen Quellen nach Inges Tod zuerst mit dem dänischen König Niels Svensson und später mit dem schwedischen König Sverker I. verheiratet.

Über Inges Regierungszeit ist recht wenig bekannt. Jedenfalls gab es in seiner Zeit sechs Bistümer in Schweden: Sigtuna, Skara, Eskilstuna, Västerås, Linköping und Strängnäs. Möglicherweise verlor er 1111 Jämtland an Norwegen. Nach Inges Tod brach eine chaotische Zeit in Schweden aus, die von Norwegen und Dänemark ausgenutzt wurde. Zum Beispiel unternahm der norwegische König Sigurd I. einen Kreuzzug in die Gegend von Kalmar. Dabei sollen 1.500 Stück Vieh und andere Kostbarkeiten außer Landes geschafft worden sein. Es wird auch berichtet, dass der Feldzug mehrere heidnische Bewohner Smålands zum christlichen Glauben bekehrte.

Inge der Jüngere soll nicht im ganzen Reich beliebt gewesen sein, und so wählten die Volksstämme in Västergötland erst Ragnvald und dann Magnus den Starken zu ihrem Anführer. Es gibt Quellen, die berichten, dass Inge in Östergötland spätestens 1123 vergiftet wurde. Mit ihm starb Erik Segersälls Geschlecht im Mannesstamm aus, wenn nicht Ragnvald Knaphövde, der Mitte der 1120er Jahre starb, zu diesem Geschlecht gehörte.