Hvem giftede sig med James Hepburn, 4th Earl of Bothwell?

James Hepburn, 1st Duke of Orkney and 4th Earl of Bothwell (c. 1534 – 14 April 1578), better known simply as Lord Bothwell, was the third husband of Mary, Queen of Scots. He was accused of the murder of Mary's second husband, Henry Stuart, Lord Darnley, a charge of which he was acquitted. His marriage to Mary was controversial and divided the country; when he fled the growing rebellion to Norway, he was arrested and lived the rest of his life imprisoned in Denmark.

Jean Gordon, Countess of Bothwell (1546 – 14 May 1629) was a wealthy Scottish noblewoman and the second wife of James Hepburn, 4th Earl of Bothwell. He became, after his divorce from Lady Jean, the third husband of Mary, Queen of Scots. Lady Jean herself had a total of three husbands. Upon her second marriage, she became the Countess of Sutherland.

Marie Stuart (ofte Maria Stuart; på engelsk Mary, Queen of Scots, født 8. december 1542, død 8. februar 1587) var regerende dronning af Skotland fra 1542 til 1567 og dermed Skotlands sidste uafhængige monark. Hun var også dronning af Frankrig fra 1559 til 1560 som hustru til kong Frans 2.

Mary mistede sin far, Jakob 5. af Skotland, da hun var seks dage gammel (han døde formentlig af kolera), og Skotland havde en af verdens yngste regenter. Ni måneder gammel blev hun den 9. september 1543 kronet som dronning af Skotland på slottet i den daværende skotske hovedstad Stirling under en ceremoni, hvor de mest betydningsfulde skotske jarler svor den unge dronning troskab. James Hamilton, jarlen fra Isle of Arran var den næste i arvefølgen til den skotske trone og fungerende regent i de første 12 år efter kroningen til 1554, hvor Marie af Guise, dronningemoderen, blev regent.

Før kroningen var der blevet indgået en aftale med Henrik 8. af England, om at den unge dronning senere skulle giftes med den da femårige, senere kong Edvard 6. af England, søn af Henrik 8. I henhold til aftalen skulle deres børn have førsteret til den skotske og den engelske trone. Der var modstand mod denne aftale i både Skotland og England, og i England blev modstanden skærpet af, at Skotland vægrede sig ved at opgive en gammel samarbejdstraktat med Frankrig, som England følte sig stærkt truet af. Det var med til at opløse aftalen, som alligevel kom til at præge historien.

Hele Marie Stuarts liv formede sig stort set voldsomt og dramatisk, ikke mindst hendes forhold til hendes kusine, den engelske regent dronning Elizabeth 1., der følte sin position truet og holdt sin skotske rival fængslet gennem 17 år. Marie Stuart var på mange måder en legitim arving til den engelske trone, et forhold, der utvivlsomt var med til at skærpe modsætningerne mellem de to kusiner. Marie Stuart endte sit liv på skafottet og blev halshugget den 8. februar 1587 på ordre af Elizabeth. Til gengæld fik Marie Stuart en form for hævn efter sin død, da hendes søn Jakob ikke blot fulgte hende på den skotske trone som Jakob 6. af Skotland, men også blev Jakob 1. af England som følge af Elizabeths barnløshed. Alle senere britiske regenter nedstammer i lige linje fra Marie Stuart.